top of page

PASNING AF DIN HAMSTER

Du skal dagligt tjekke:

  • Vand - Du behøver ikke at skifte vandet hver dag, men du skal dagligt tjekke, at hamsteren har vand til rådighed, og at drikkeflasken virker. 

  • Foder - Hamsteren må aldrig mangle foder. Du skal derfor dagligt tjekke, at foderet ikke er muggent vådt eller lignende. Særligt friske grøntsager skal du være opmærksom på at smide ud, hvis din hamster ikke spiser det hele. Hamsteren kan fodres hver/hver anden dag med en mindre mængde foder, eller man kan fodre en gang om ugen med en større mængde. Husk at fodre efter om din hamsterens huld. 
    Hamsteren hamstrer, så hvis foderet forsvinder hurtigt, kan det være fordi din hamster gemmer det. 

  • Tandslibning - Hamsterens tænder vokser hele livet, og det er derfor nødvendigt med noget at gnave i, for at undgå lange tænder/skævt bid. Din hamster skal derfor altid have adgang til foder, grene eller paprør til at slibe tænderne på.

  • Sundhed - Du skal dagligt tjekke, om din hamster er frisk og ikke er skadet. 

​

Strøelsen skiftes hver 6-10 uge. Det er meget forskelligt hvor meget en hamster sviner, så det vil være individuelt hvornår et skift er nødvendigt. Det er en god ide, at beholde noget af det gamle papirstrøelse, så buret stadig dufter af din hamster, da det eller kan medføre at den vil duftmarkere ekstra. Du kan pletrengøre, hvis hamsteren tisser i et bestemt hjørne. Dette vil forlænge tiden mellem hvert burskifte.

Du kan skifte sandbadet så ofte som nødvendigt, mange hamstere tisser i dette og derfor kan det fint skiftes flere gange om ugen.​

​

Din hamsters negle skal klippes når de bliver lange. Det er individuelt hvor ofte det skal gøres, dog oftest hver 3-4 mdr, alt efter hvordan hamsteren sliber sine negle. 
Du kan som forebyggende have en sten i buret, som kan hjælpe med at slibe på neglene. Den kan fx stå under vandflasken, så hamsteren dagligt kommer i kontakt med stenen. Du skal dog være opmærksom på, at stenen skal stå helt nede i bunden af buret, så der ikke er risiko for, at din hamster kravler ind under og blive mast. Derudover kan et træhjul også have en effekt på neglene, og hjælpe med at holde dem lidt nede. Man kommer ikke uden om at hamsteren skal have klippet sine negle. 

​​

Buret må ikke stå i direkte sol, træk, varme eller kulde. Stil derudover buret et sted uden for meget gennemgang, da dette stresser hamsteren.

bottom of page